KILDEINDTASTNINGSPROJEKTETS 
  HISTORIE

Forhistorie
Fra slutningen af 1980'erne dukkede flere og flere edb-afskrifter op af vore centrale slægts- og lokalhistoriske kilder - først og fremmet folketællinger og kirkebøger. Indtastningerne blev typisk lavet uafhængigt af hinanden, og afskrifterne blev derfor også foretaget på vidt forskellige måder, i vidt forskellige formater/programmer og efter vidt forskellige principper. Desuden var der flere tilfælde af dobbeltindtastninger, da der intet overblik var over eksisterende afskrifter.

I 1987 var DIS-Danmark blevet etableret af "Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie" som en særlig underafdeling for de medlemmer, som var specielt interesseret i computerredskabets muligheder i vores arbejde med slægtsforskning og personalhistorie generelt. Helt naturligt var det derfor, at vi i DIS-Danmarks regi begyndte at interessere os for en registrering og en organisering af de nævnte kildeafskrifter.

Kildeoversigten
Mange afskrifter og tilhørende registre var kun kendte i meget begrænsede kredse. I DIS-Danmark begyndte vi i 1992 at indsamle oplysninger om eksisterende afskrifter; ikke bare edb-afskrifter, men også afskrifter med med blyant og skrivemaskine. Altsammen noget som kunne give os genveje til kilderne. I et samarbejde med SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver) fik vi også indsamlet oplysninger om, hvad de lokalhistoriske arkiver havde af afskrifter.

På denne måde blev indsamlet i alt oplysninger om ca. 2900 afskrifter/ indtastninger, og i foråret 1993 blev det publiceret i et 96-siders særnummer "Kildeoversigten", som kunne udsendes gratis til DIS-Danmarks medlemmer samt alle lokalhistoriske arkiver i Danmark.

Databasen, som "Kildeoversigten" byggede på, blev i de efterfølgende år udbygget og gjort tilgængelig i en diskette-udgave (DIS-Kilde). Den kom efterhånden til at rumme oplysninger om ca. 4500 kildeafskrifter, men er ikke blevet opdateret de senere år, da DDAs (Dansk Data Arkivs) registreringer af afskrifter af folketællinger og kirkebøger i stort omfang svarer til de tilkomne afskrifter (se mere herom senere).

SAKI (Samarbejdsgruppen for Kildeindtastninger)
I foråret 1992 blev der fra DIS-Danmarks side taget initiativ til oprettelse af en baggrundsgruppe (SAKI = Samarbejdsgruppen for Kildeindtastninger). Baggrundsgruppen blev sammensat af 8 personer, fra Statens Arkiver, lokalarkiverne, Universiteterne og selvfølgelig fra DIS-Danmark; Finn Andersen (LA i København), Bjarne Birkbak (SLA), Ole Degn (LA i Viborg), Gunner Lind (Københavns Universitet), Hans Jørgen Marker (DDA), Poul Olsen (Rigsarkivet), Elsebeth Paikin (DIS) og Svend-Erik Christiansen (DIS). Vi havde alle på forskellige måder erfaringer med kildeafskrifter og edb-indtastninger af kilder.

DDA (Dansk Data Arkiv) blev etableret i 1973, og det har siden 1. januar 1993 været en del af Statens Arkiver. Arkivet har til formål at indsamle, opbevare og formidle samfundsbeskrivende undersøgelser i edb-form, og inden kildeindtastningsprojektets start var der bl.a. allerede afleveret en del folketællinger til opbevaring her.

I DIS-Danmarks bestyrelse var vi på dette tidspunkt ikke i tvivl om, at vi som forening ikke kunne påtage os at opbevare og tilgængeliggøre indtastningerne (internet og cd-rom var ikke almindelig kendt på dette tidspunkt). Vi ville blive meget afhængige af enkeltpersoner, og alt for sårbare overfor uheld og "grundstødninger". Arbejdets størrelse og opståede problemer ville hurtigt kunne overstige, hvad enkeltpersoner kunne overkomme i deres fritid. Faldt centrale personer fra kunne vi let komme i den situation, at ingen kunne/ville påtage at føre arbejdet videre. Skulle der lønmidler ind i billedet, så ville det også blive vanskeligt at håndtere for en forening i vores størrelse. I betragtning af dette var det helt naturligt, at DDA blev opbevaringsstedet.

Første SAKI-Møde
Det første møde i SAKI blev holdt i juni 1992, og kort efter fulgte de næste par møder. På disse møder lavede vi på baggrund af vore fælles erfaringer et fælles grundlag for edb-indtastninger af først og fremmest folketællinger, men siden også kirkebøger og enkelte andre kilder. Der blev lavet skabeloner/ strukturer til de enkelte folketællinger (de såkaldte SAKI-skabeloner), og der blev formuleret principper for indtastningerne. Alt sammen med det formål at skabe et godt funderet fælles grundlag, så det kunne blive muligt at sammen-koble indtastningerne til større enheder, og gøre brugen af dem let.

Indtastningsprogrammet KIP
Skabelonerne/strukturerne forudsatte brug af databaser. Vi kunne imidlertid ikke bygge på, at alle interesserede indtastere havde adgang til et brugbart databaseprogram. Det letteste ville naturligvis være, at der blev lavet et særligt indtastningsprogram, som lige netop rummede de felter og oplysninger, som der skulle til. På baggrund af en DOS-version af databaseprogrammet Paradox, udarbejdede Elsebeth Paikin Kildeindtastningsprogrammet KIP (en runtime-version), som netop fulgte de konstruerede skabeloner/strukturer. DDA var med i denne udvikling. KIP-programmet (KIP1) kom siden i en revideret og udvidet version (KIP2), men stadigvæk baseret på styresystemet DOS.

Som nr. 65 i serien "DDA Nyt", udsendte DDA i foråret 1993 resultatet af baggrundsgruppens arbejde, nemlig "SAKI's vejledning til kildeindtastning", hvori der bl.a. var en brugervejledning til KIP samt en opstilling af alle strukturerne til folketællingerne og andre centrale arkivalier. Også her trak Elsebeth Paikin det absolut største læs med at få denne vejledning færdig.

Efterhånden som computer-styresystemet Windows afløste DOS blev det mere og mere påkrævet at få lavet et Windowsbaseret kildeindtastningsprogram, og samtidig voksede de "naturlige" krav til et sådant programs muligheder. Efter tilløb fra flere forskellige frivillige programmører kunne Otto Chr. Thygesens udviklede WinKip endelig tages i brug i efteråret 1999. Også her er der blevet lagt et stort og beundringsværdigt ulønnet arbejde.

KIP og siden WinKip er først og fremmest tænkt som indtastningsprogrammer, hvor data let kan indtastes og let kan udtrækkes på diskette; ønsker man at underkaste de indtastede data mere avancerede sorteringer o.l., eller ønsker man særlige udskrifter, må man trække en kopi over i et fuldt databasepro-gram. Langt de fleste indtastninger bliver nu foretaget i det nye indtastnings-program WinKip.

KOKI (Koordinationsgruppen til Kildeindtastninger)
Meget tidligt blev KOKI (Koordinationsgruppen til Kildeindtastninger) etableret med det formål at have et fælles sted, hvor oplysninger om afskrifter eller indtastninger blev samlet. Her kunne samtidigt foretages koordineringer i indtastningsarbejdet, så flere indtastere ikke udførte det samme arbejde, og indtastere med samme interesseområde kunne blive sat i kontakt med hinanden. Der var først og fremmest tale om en vedligeholdelse af den database, som havde udgjort grundlaget for DIS-Danmarks særnummer "Kildeoversigten" i 1993, men der skulle naturligvis også følges med i de igangværende/planlagte indtastninger. KOKI kom til at bestå af Hanne Marie Rud (DIS) og Elsebeth Paikin (DIS).

Afskrifternes voksende antal siden 1992
Siden opstarten i 1992-93 er udviklingen gået stærkt på flere felter. I DIS-Danmarks medlemsblad "Slægt & Data" og i de senere år på DDAs Internet-hjemmeside har vi kunnet følge udviklingen og set, hvordan mængden af afleverede afskrifter i SAKI-format til DDA er vokset eksplosionsagtigt. Ved udgangen af 1995 var der registreret ca. 250.000 personer fra de forskellige folketællinger. Nu - 5 år senere ved udgangen af ar 2000 - er dette antal mere end 10-doblet, således at vi er oppe på ca. 3.500.000 registrerede personer.

Hovedvægten af afskrifterne ligger på de ældste og mindst komplicerede folketællinger, og folketællingerne 1787 og 1801 har nået en dækningsgrad på henholdsvis ca. 50 % og ca. 80 %. Fortsættes med samme tempo vil der ikke gå mange år, før der er opnået komplette edb-registreringer af hele Danmark for de ældste årgange.

Mere end 500 forskellige frivillige indtastere har uden at få en krone for det brugt et utal af timer på at indtaste de mange forskellige tællinger til glæde for andre først og fremmest slægtsforskere og lokalhistorikere. En opgørelse af tidsforbruget vil kun blive et forsigtigt skud, men det ligger næppe under 100.000 timer. Omregnet vil det rundt regnet svare til 60 årsværk. Tænk om dette skulle være gjort ved lønmidler - det tør man slet ikke regne på.

Efterhånden som mere og mere bliver indtastet i dette brede folkelige projekt, vil det også få stor værdi for historikere, arvelighedsforskere, demografer, samfundsanalytikere m.fl. I det hele taget er der tale om opbygningen af et fantastisk materiale til belysning af den danske befolkning i især 1700- og 1800-tallet.

DDAs arbejde med projektet
Det er nok kun de færreste, der forestiller sig, hvilke ressourcer der skal til at klare den daglige drift af projektet på DDA. Dialoger/korrespondancer med indtastere, der skal i gang med at indtaste eller igangværende indtastere, som er løbet ind i et eller andet problem; lige fra problemer med kilden til mere tekniske vanskeligheder ved indtastningerne.

Når de færdige indtastninger (nu taler vi først og fremmest om folketællinger) modtages på DDA, skal de registereres og ikke sjældent er der problemer med dem, således at det skal følges op, og indtaster kontaktes. Igen kan det være lige fra misforståelser omkring kilden og dokumentationen og til ulæselige disketter.

Det indkomne skal omformes til en "evigtvarende" form, således at den altid vil kunne læses - også når fremtidige systemer og programmer overtager. Det afleverede skal registreres, der skal kvitteres for modtagelsen, og det skal gøres tilgængelig for andre brugere. D.v.s. gøres klar til Internettet og lægges ind der samt gøres klar til den næste CD-Rom. Eventuelle rettelser - måske på grund af en senere korrekturlæsning - til allerede afleverede afskrifter skal enten rettes på DDA eller gemmes der til senere håndtering.

I den anden ende sidder der så en lang række brugere, som via CD-Rom og Internettet "kritisk" bruger materialet, og finder fejl og mangler eller ting som kræver en forklaring. Disse henvender sig så direkte til DDA eller indirekte ved f.eks. at påpege tingene i Internettets nyhedsgruppe for slægtsforskning.

DDA afsætter i øjeblikket 1-2 årsværk til projektet, men har indtil nu inklusiv formidlingen på Internettet og udgivelserne af CD-rom-udgaverne brugt i størrelsesordenen 10 årsværk. Naturligvis er der også indtægter, men disse er nu langt bagefter. En fondsansøgning i 1996 gav lidt over 500.000 kroner, men siden har det ikke været muligt at få eksterne tilskud. En Internet-tilgængelig-gørelse af de indtastede folketællinger samt den første cd-rom udgave blev bl.a. resultatet af denne bevilling. En søgning i de allerede registrerede folketællinger kan således ske på internetadressen: http://ddd.dda.dk/kiplink1.htm

Som forening har DIS-Danmark kun en begrænset mulighed for at bidrage økonomisk til projektet. For det første vil det kun kunne blive en mindre del af "hullet", vi kan dække, og for det andet har vi gennem årene afholdt en del udgifter omkring projektet. En stor del af de frivillige indtastere kommer fra DIS-Danmarks rækker, og det vil måske også være lidt urimeligt, at de også i større målestok skal være med til at betale for projektet via deres medlems-kontingent. Da projektet rummer nogle meget bredere perspektiver, burde de afgørende midler også komme fra større kasser. I Sverige og især Norge har tilsvarende projekter også haft en noget større offentlig bevågenhed og støtte.

Brugerbetaling er også inde i billedet på forskellige måder, men der skal hele tiden tages hensyn til, at indtastningsarbejdet udføres af ulønnede og frivillige, som endda selv afholder en række udgifter forbundet med indtastningerne (afskrivningsforlæg, porto, disketter o.l.). Skal man som indtaster til at betale for at få almindelig adgang til sine egne (og andres) data, så vil mange indtastere utvivlsomt have meget svært ved at se logikken. En kommerciel udnyttelse af det indtastede vil være uacceptabelt og eventuelle indtægtsmidler skal meget tydeligt være øremærkede til projektet og dets drift.

KOKIs arbejde overført til DDA
Efterhånden som alle afskrifter næsten udelukkende i dag laves via edb og med DDA som samlested, har det været naturligt, at KOKIs arbejde med at koor-dinere indtastningerne og uddeling af registreringsnumre til nye indtastere er blevet overført til DDA, så det er samlet på et sted. Fra omkring 1997 er det blevet DDA, man henvender sig til, når man ønsker at gå i gang med en ind-tastning.

Fremtiden
Et af de store problemer er økonomien i projektet og dermed de tidsmæssige ressourcer, som DDA kan afsætte til det. Her forsøger man inden for de økonomiske rammer at udfylde alle opgaver, men der er selvsagt mange personer, som "rykker" i arkivet omkring kildeindtastningsprojektet. Her må man forsøge at forstå projektets ressourcemæssige situation og have den  nødvendige tålmodighed. Ligeledes må det være forståeligt, at modtagelse og opbevaring af indtastningerne opprioriteres i forhold til f.eks. henvendelser fra gratis-brugere som har fundet en eller anden fejl ved Internetudgaven. I løbet af efteråret 2000 er registreringsprocessen hos DDA blevet automatisteret, og der er blevet frigivet ressourcer til at tage fat på en række hængepartiet - herunder fejlhåndteringen. 

Kildeindtastningsprojektet har ingen konkret ejer - det må være vel os alle sammen. Ingen er personlig ansvarlig, og det er uklart, hvem der skal tage initiativerne og foretage beslutningerne på alles vegne. Projektet bygger på et samarbejde mellem bl.a. en statslig institution, en forening, og en række enkeltpersoner. Det i sig selv er en uvant konstruktion. Alle deltagere i dette samarbejde har på forskellige måder nogle begrænsninger og fordele, som vi tage hensyn til.

Det har været vigtigt at få realiseret en eller anden bredt sammensat styrings-gruppe, som skal forestå en overordnet visionær dirigering af projektet. Denne gruppe skal mere tydeligt tegne projektet udadtil. Hvem skal bestemme, hvem der skal sidde i den, og hvilke opgaver og beføjelser skal den have ? Dette lå ikke klart fra det sidste reelle SAKI-møde, hvor vi besluttede etableringen af en sådan gruppe. Vi har derfor i en periode stået lidt i et tomrum.

Efter et længere tilløb blev i løbet af sommeren 2000 sammensat en ti-mands gruppe af centrale og aktive personer omkring Projektet, som holdt det første møde d. 22. august 2000. Gruppen har fået navnet 'Kildeindtastningskomiteen' (KIK), og skal varetage Kildeindtastningsprojektets interesser og fungere som bindeleddet mellem indtastere, brugere og Dansk Data Arkiv.

Grafisk præsentation af afskrevne folketællinger
En vigtig del af projektet er også en anskueliggørelse af, hvad der sker på indtastningsområdet. Fra DIS-Danmarks side har vi bidraget med en grafisk fremstilling af KIPfolderen, dvs. DDAs registrering af hvilke folketællinger, der allerede er indtastet eller er undervejs. Dermed er vi også i gang med en slags korrekturlæsning af KIPfolderen, som uundgåeligt indeholder en række fejl. Vi har fundet nogle af dem og kortenes læsere har været meget hjælpsomme og hjulpet med at påvise andre. Kortene kan ses på internetadressen:

http://www.dis-danmark.dk/kipkort
Vi er stødt på indtastninger, som af mange forskellige grunde og misforståelser er strandet eller blevet væk et sted mellem indtaster og den afsluttede sammen-lægning med alle de øvrige data. Dette er et af de problemer, som vi nu arbejder med.

(Kilde: Svend-Erik Christiansen: "Kildeindtastningsprojektet og folketællingen 1801", Personalhistorisk Tidsskrift 2000:2, s. 257-65 - en forkortet og lettere revideret udgave af artiklen)